papirtosse

søndag den 15. december 2013

15. december - efter 2 julefrokoster...

Efter i gårs 2 julefrokoster, er jeg lidt mat i sokkerne her til morgen. Manden er til julebrunch, jeg er ved at være klar til at hjælpe til i et par timer på Humlemagasinet humlemagasinet.dk. Jeg viser et af de kort, jeg fik lavet efter Vivis oplæg på julekortskursus.





En god 3. advent til jer alle!



lørdag den 14. december 2013

14. december - et lys og et chokoladekort

Endelig tog jeg mig tid til at lave det chokoladekort, som jeg har villet lave længe... Jeg fulgte denne tut: http://mariannespapir.blogspot.no/2012/07/tutorial-sjokoladekort.html Hyggeligt og nemt at lave.





Jeg lavede også decoupage på lys, som jeg havde læst om på SS for et stykke tid siden (kan desværre ikke huske, hvem der lagde det op) og inspirationen fra julekalenderen på SS den 3. december (Angely).







Og så har jeg lavet en hel del stjerner - både til mi g selv (jeg vil pynte bordet med dem i morgen - vi holder julefrokost for venner) og som værtindegave.


fredag den 13. december 2013

julepyntet lysekrone

For mange år siden fik jeg en gl. lysekrone af træ, som var klar til at smide ud. Jeg har siden brugt det til en juledekoration hvert jul. I år fandt jeg nogle søde engle i genbrugen, som lige passede til. Den er skæv, ramponeret og nogle  steder i stykker - men det er ikke jul uden den!




torsdag den 12. december 2013

12. december - et par julekort

Så er jeg hjem igen fra min lille ferie i det nord jyske. Jeg er ved at vakse og rydde væk. Og der venter stadigvæk nogle ting at blive hængt op. Det vil jeg bruge aftenen til. Jeg vil vise et par kort, jeg har lavet på julekortkurset.













De er meget forskellige i stilart, med et er jo altid en udfordring at læave noget, man ikke er vant til. Jeg er bleven helt vild med at arbejde med vellum -både tørembosset og stemplet.

onsdag den 11. december 2013

11. december - julehilsen

Et besøg hos nogle venner i Nordjylland ender med, at vi laver en miniferie :-). Dejligt. Så i denne omgang sender jeg bare en julhilsen til jer alle. Hav en god 11. december.

tirsdag den 10. december 2013

10. december - de 3 konger

I går blev jeg så færdig med at pakke pakker ind. Det tog noget længere tid, end jeg egentlig regnede med.

I dag vil jeg vise mine 3 konger, som bliver stillet op hvert år. De gamle gik i stykker (kassen faldt ned fra reolen og alting i den gik itu, da jeg skulle sætte julepynt på plads for 2 år siden) - så sidste år skulle jeg så finde et nyt set - og faldt over disse her, som jeg er meget glad for.

I min barndom, var de hellige 3 konger fast inventar i juletiden - uden dem - ingen jul.



 

 



 

Historien om
de Hellige Tre Konger

De tre fik med tiden de latinske navne Caspar, Melchior og Balthazar, og senere legender fortalte, at de efter at være vendt hjem, abdicerede og gav deres ejendele til de fattige, for i stedet at vandre ud og sprede evangeliet

Hele 40 år efter, at kongerne havde fundet Jesus, blev de angiveligt døbt af apostlen St. Thomas i Indien, og derefter ordineret som præster. En middelalderlig helgenkalender fra Köln oplyser desuden, at de alle døde kort efter jul i Armenien, år 54. Melchior døde 1 januar i en alder af 116, Balthazar den 6 januar som 112-årig og endelig forlod Caspar denne verden 11 januar som den yngste af de tre, 109 år gammel. Alle blev begravede ved Jerusalems mure. 
Kongerne i Milano
Da Konstantin den Førstes mor, Helena var på pilgrimsrejse omkring 325, mente hun at have fundet resterne af de tre konger, og sørgede for, at de blev sendt til Konstantinopel, og placeret i St. Sophia-katedralen. Senere blev relikvierne foræret til Milano, da St. Eustorgius blev biskop her, og en særlig basilika blev bygget til den sarkofag, som indeholdt knoglerne. Da man forsøgte at få sarkofagen ind i byen sank vognen, som den blev transporteret på, og dette blev taget som et tegn på, at der måtte bygges en kirke til relikvierne på netop dette sted.
Et gyldent skrin i Köln
Da Frederik Barbarossa i 1164 erobrede Milano, blev relikvierne af de tre konger sendt til Köln - angiveligt med tre forskellige skibe. Biskop Rainald von Dassel fik dermed en betydelig attraktion til den kirke, som blev den nuværende Kölnerdom, og som efter kort tid blev en af Europas førende valfartssteder. Der blev fremstillet et fornemt gyldent skrin til kongernes ben. Førende guldsmedeværksteder arbejdede på skrinet fra ca. 1180 til 1220, og den dag i dag hviler en del af kongenes ben her. Når det ikke er alle, skyldes dette, at en del af relikvierne atter er overført til Milano.
 


 


mandag den 9. december 2013

9. december - fra og til tags

Så er jeg i gang med at pakke gaver ind - det er bare hyggeligt. Har lavet en del tags, her den sidste "portion". De er meget forskellige - de er tilpasset indpakningspapiret. Det er bare rester jeg har brugt.






Jeg mangler kun et  par gaver, som jeg nok køber i eftermiddag i Middelfart. Har ikke købt dem før nu, fordi det skulle lige være det helt rigtige. Så i nat, da jeg ikke kunne sove, kom jeg i tanke om de helt rigtige gaver :-). Hvad med jer, er i færdige med at købe julegaver?