I går blev jeg så færdig med at pakke pakker ind. Det tog noget længere tid, end jeg egentlig regnede med.
I dag vil jeg vise mine 3 konger, som bliver stillet op hvert år. De gamle gik i stykker (kassen faldt ned fra reolen og alting i den gik itu, da jeg skulle sætte julepynt på plads for 2 år siden) - så sidste år skulle jeg så finde et nyt set - og faldt over disse her, som jeg er meget glad for.
I min barndom, var de hellige 3 konger fast inventar i juletiden - uden dem - ingen jul.
Historien
om
de Hellige Tre Konger
De tre fik med tiden de
latinske navne Caspar, Melchior og Balthazar, og senere
legender fortalte, at de efter at være vendt hjem, abdicerede
og gav deres ejendele til de fattige, for i stedet at vandre
ud og sprede evangeliet
Hele 40 år efter, at kongerne havde fundet Jesus, blev de
angiveligt døbt af apostlen St. Thomas i Indien, og derefter
ordineret som præster. En middelalderlig helgenkalender fra
Köln oplyser desuden, at de alle døde kort efter jul i
Armenien, år 54. Melchior døde 1 januar i en alder af 116,
Balthazar den 6 januar som 112-årig og endelig forlod Caspar
denne verden 11 januar som den yngste af de tre, 109 år
gammel. Alle blev begravede ved Jerusalems mure.
Kongerne i Milano
Da Konstantin den Førstes mor, Helena var på pilgrimsrejse
omkring 325, mente hun at have fundet resterne af de tre
konger, og sørgede for, at de blev sendt til Konstantinopel,
og placeret i St. Sophia-katedralen. Senere blev relikvierne
foræret til Milano, da St. Eustorgius blev biskop her, og en
særlig basilika blev bygget til den sarkofag, som indeholdt
knoglerne. Da man forsøgte at få sarkofagen ind i byen sank
vognen, som den blev transporteret på, og dette blev taget
som et tegn på, at der måtte bygges en kirke til relikvierne
på netop dette sted.
Et gyldent skrin i Köln
Da Frederik Barbarossa i 1164 erobrede Milano, blev
relikvierne af de tre konger sendt til Köln - angiveligt med
tre forskellige skibe. Biskop Rainald von Dassel fik dermed en
betydelig attraktion til den kirke, som blev den nuværende
Kölnerdom, og som efter kort tid blev en af Europas førende
valfartssteder. Der blev fremstillet et fornemt gyldent skrin
til kongernes ben. Førende guldsmedeværksteder arbejdede på
skrinet fra ca. 1180 til 1220, og den dag i dag hviler en del
af kongenes ben her. Når det ikke er alle, skyldes dette, at
en del af relikvierne atter er overført til Milano.
|
|
|
WAUUU hvor er de bare flotte - dem ville jeg heller ikke have kunne stå for - jeg har dem også - bare i en anden udgave :)
SvarSletHvor er de bare flotte, og hvor er det dejligt at se traditioner blive videreført. Vi har i køkkenet min afdøde svigermors kravlenisser - de sad også på hendes køkkenlåger. Jeg nåede desværre aldrig at lære hende at kende, men pigerne (mine bonuspiger) elsker at se farmors kravlenisser i køkkenet og de er overbevist om, at farmor lader dem falde ned, hvis jeg ikke har sat dem korrekt.
SvarSletDe hellige mænd er bare så flotte og en dejlig tradition. Det er jo netop en af de vigtige ting ved julen: Traditioner.
SvarSletDine udgaver har jeg ikke set før, men jeg skal da love for at de glimter.
Dejligt lige at få genopfrisket historien....
Hvor er det skønt med traditioner og specielt julen er fyldt med mange. Jeg har mange andre traditioner forbundet med julen men besynderligt nok har de hellige tre konger aldrig rigtig været en del af det. Jeg er vokset op på en gård og hvert år, når risengrøden var blevet spist d. 23. dec), satte vi en rest ned i stalden til nisserne. Selvom mit hoved vidste, at det var kattene, der spiste det, så valgte mit sind at tro på nisser og jeg syntes, det var så hyggeligt at tænke på, om de holdt øje med mig, når jeg satte skålen :)
SvarSletJeg håber, at jeg kan få lige så gode juleminder og traditioner i min 4-årige dreng. Sidste år gik det heldigvis godt, hvor julemanden var kravlet ned igennem skorstenen og ud igennem brændeovnen og havde lagt en gave, men desværre glemt at lukke lågen bagefter. Der kiggede min dreng godt nok langt efter den brændeovn i et stykke tid og kiggede noget op imod skorstenen :D
Din hellige 3 konger er superflotte. Og tak for historien.
SvarSletWAUW de er da også bare super flotte, og tusind tak for atter en god historie bag ved igen her. Hvor må det være skønt, at kan sige, at man er helt færdig med alle pakker, ville ønske, jeg var så langt, men vi når det jo nu nok, for når det er den 24 dec. så er vi færdige uanset hvor meget vi nåede ha ha ha.
SvarSletHá en god dag.
Hvor er de flotte.
SvarSletJeg skal først til at begynde på at købe julegaver. :)
Vildt skønne dine hellige 3 konger : )
SvarSlet