Historien om Santa Claus
Historien
om Santa Claus begynder med Sankt Nicolaus, som blev født i det 4.
århundrede i landsbyen Patara. På dette tidspunkt var området græsk, men
er nu den sydlige del af Tyrkiet. Hans rige forældre, der opdragede ham
som kristen, døde i en epidemi mens Nicolaus stadig var ung. Som en
hengiven kristen adlød han Jesus ord om, at sælge alt hvad han ejede og
give pengene til de fattige. Nicolaus brugte hele hans arv på at hjælpe
de syge og dem i nød. Han dedikerede sit liv til Gud og blev Biskop af
Myra i en ganske ung alder. Sankt Nicolaus blev landskendt for hans
gavmildhed, hans kærlighed til børn og hans omsorg for de søfarende.I Schweiz, hvor jeg kommer fra, er den 6. december en stor festdag for børn. Mange steder banker "Samichlaus" på døren om aftenen og bliver budt velkommen. Han har en stor tyk bog og en stor sæk med. I den står der ris og ros til barnet. Han har sommetider "Schmutzli" med - en mørkklædt hjælper. Børnene ved, at der er godter i sækken. Men for at få dem, skal de synge en lille sang eller sige et lille juledigte. Når det er overstået, åbner Samichlaus så sin bog og roser og riser barnet (som han har fået at vide af forældrene). Han har også et bundt birkeris med (i gamle dage fik børn en endefuld medbirkeris)- men det er pyntet med chokolader pakket ind i skinnende farver. Barnet lover bod og bedring. Og så bliver sækken tømt på gulvet... appelsiner, mandariner og gaver.
Prøv at se på gamle glansbilleder af julemanden- på nogle kan man se det bundt ris.
Hav en god Sankt Nikolaus dag!

