papirtosse

tirsdag den 10. december 2013

10. december - de 3 konger

I går blev jeg så færdig med at pakke pakker ind. Det tog noget længere tid, end jeg egentlig regnede med.

I dag vil jeg vise mine 3 konger, som bliver stillet op hvert år. De gamle gik i stykker (kassen faldt ned fra reolen og alting i den gik itu, da jeg skulle sætte julepynt på plads for 2 år siden) - så sidste år skulle jeg så finde et nyt set - og faldt over disse her, som jeg er meget glad for.

I min barndom, var de hellige 3 konger fast inventar i juletiden - uden dem - ingen jul.



 

 



 

Historien om
de Hellige Tre Konger

De tre fik med tiden de latinske navne Caspar, Melchior og Balthazar, og senere legender fortalte, at de efter at være vendt hjem, abdicerede og gav deres ejendele til de fattige, for i stedet at vandre ud og sprede evangeliet

Hele 40 år efter, at kongerne havde fundet Jesus, blev de angiveligt døbt af apostlen St. Thomas i Indien, og derefter ordineret som præster. En middelalderlig helgenkalender fra Köln oplyser desuden, at de alle døde kort efter jul i Armenien, år 54. Melchior døde 1 januar i en alder af 116, Balthazar den 6 januar som 112-årig og endelig forlod Caspar denne verden 11 januar som den yngste af de tre, 109 år gammel. Alle blev begravede ved Jerusalems mure. 
Kongerne i Milano
Da Konstantin den Førstes mor, Helena var på pilgrimsrejse omkring 325, mente hun at have fundet resterne af de tre konger, og sørgede for, at de blev sendt til Konstantinopel, og placeret i St. Sophia-katedralen. Senere blev relikvierne foræret til Milano, da St. Eustorgius blev biskop her, og en særlig basilika blev bygget til den sarkofag, som indeholdt knoglerne. Da man forsøgte at få sarkofagen ind i byen sank vognen, som den blev transporteret på, og dette blev taget som et tegn på, at der måtte bygges en kirke til relikvierne på netop dette sted.
Et gyldent skrin i Köln
Da Frederik Barbarossa i 1164 erobrede Milano, blev relikvierne af de tre konger sendt til Köln - angiveligt med tre forskellige skibe. Biskop Rainald von Dassel fik dermed en betydelig attraktion til den kirke, som blev den nuværende Kölnerdom, og som efter kort tid blev en af Europas førende valfartssteder. Der blev fremstillet et fornemt gyldent skrin til kongernes ben. Førende guldsmedeværksteder arbejdede på skrinet fra ca. 1180 til 1220, og den dag i dag hviler en del af kongenes ben her. Når det ikke er alle, skyldes dette, at en del af relikvierne atter er overført til Milano.
 


 


mandag den 9. december 2013

9. december - fra og til tags

Så er jeg i gang med at pakke gaver ind - det er bare hyggeligt. Har lavet en del tags, her den sidste "portion". De er meget forskellige - de er tilpasset indpakningspapiret. Det er bare rester jeg har brugt.






Jeg mangler kun et  par gaver, som jeg nok køber i eftermiddag i Middelfart. Har ikke købt dem før nu, fordi det skulle lige være det helt rigtige. Så i nat, da jeg ikke kunne sove, kom jeg i tanke om de helt rigtige gaver :-). Hvad med jer, er i færdige med at købe julegaver?

søndag den 8. december 2013

8. december - jul på Humlemagasinet

Der er juleudstilling i Humlemagasinet i Harndrup. Jeg er der som frivillig medarbejder en gang om ugen året rundt, jeg vil vise jer nogle stemningsbilleder af vores juleudstilling. Vi er over 90 frivillige, som passer stedet, både inde i udstillingerne, i haven eller cafeen. Hvis du har lyst, se mere om stedet her: humlemagasinet.dk

Der er travlhed her op til jul, man må plukke pynten fra træerne og købe. Der er noget til hver smag :-). Gæster kan stemme på det flotteste juletræ - der er 12 at vælge i mellem.

Der er også dækket op til jul i en anden bygning- 12 borde til julemiddag, og 12 kaffeborde. Her kan man stemme på hvilket bord man bedst kan lide.

For det meste er der bare glade gæster, og man får sig mange gode og hyggelige samtaler i løbet af en dag .-). Det er meget hyggeligt at komme der som frivillig og man er sammen med glade og dedikerede mennesker.














lørdag den 7. december 2013

7. december - julestjerner

Så er også jeg kommet i gang med at lave de julestjerner, som jeg købte hos Picturing the world på kreativmessen in Fredericia. Vi er lige bleven inviteret til aftensmad hos nogle venner- så jeg vil lave nogle stykker og tage med som værtindegave. Kan i have en hyggelig 7. december


fredag den 6. december 2013

6. december- Sankt Nikolaus

Historien om Santa Claus

Sankt Nicolaus der blev til Santa ClausHistorien om Santa Claus begynder med Sankt Nicolaus, som blev født i det 4. århundrede i landsbyen Patara. På dette tidspunkt var området græsk, men er nu den sydlige del af Tyrkiet. Hans rige forældre, der opdragede ham som kristen, døde i en epidemi mens Nicolaus stadig var ung. Som en hengiven kristen adlød han Jesus ord om, at sælge alt hvad han ejede og give pengene til de fattige. Nicolaus brugte hele hans arv på at hjælpe de syge og dem i nød. Han dedikerede sit liv til Gud og blev Biskop af Myra i en ganske ung alder. Sankt Nicolaus blev landskendt for hans gavmildhed, hans kærlighed til børn og hans omsorg for de søfarende.

 I Schweiz, hvor jeg kommer fra, er den 6. december en stor festdag for børn. Mange steder banker "Samichlaus" på døren om aftenen og bliver budt velkommen. Han har en stor tyk bog og en stor sæk med. I den står der ris og ros til barnet. Han har sommetider "Schmutzli" med - en mørkklædt hjælper. Børnene ved, at der er godter i sækken. Men for at få dem, skal de synge en lille sang eller sige et lille juledigte. Når det er overstået, åbner Samichlaus så sin bog og roser og riser barnet (som han har fået at vide af forældrene). Han har også et bundt birkeris med (i gamle dage fik børn en endefuld medbirkeris)- men det er pyntet med chokolader pakket ind i skinnende farver. Barnet lover bod og bedring. Og så bliver sækken tømt på gulvet... appelsiner, mandariner og gaver.

Prøv at se på gamle glansbilleder af julemanden- på nogle kan man se det bundt ris.

Hav en god Sankt Nikolaus dag!

torsdag den 5. december 2013

5.december - julehjerter

Jeg pynter lidt op hver dag - i takt med at jeg også laver noget nyt. Jeg bruger også gamle ting, men det er jo sjovt alt lave lidt nyt hvert år. Her har jeg liftet en ide her på SS - kan desværre ikke huske, af hvem! Koglerne er guldembosset og papiret er fra en blok, jeg engang har købt i Søstrene grene.


Har i gjort klar til stormen?  En gang i mellem bliver vi jo mindet om, at vi kan pakke vores teknologi og videnskab sammen - naturen lader sig ikke tæmme. En god dag til jer alle.



onsdag den 4. december 2013

4. december - lidt mere pynt...

Sidste uge var der udslag af skærefiler i silhouettestoren - alle filer var sat mindst 50% ned. Så den fik ikke for lidt :-). Faldt blandt anden over en fil med elsdyr og træer. Så kom Sillen på arbejde - og nedenstående så resultatet.




Det ser noget vådt ud udenfor - men kan i have en god 4. december!